Retur til forside
 
Printvenlig side
STRESS, MANGE TALER OM DET, MEN GØR IKKE NOGET VED DET!


 

Ordet stress stammer fra det latinske ord stringere, som betyder at stramme eller snøre til - altså en situation hvor man ikke mere føler, man klarer sig og føler sig trængt op i en krog.

 

Er stress ikke bare et ord alle bruger, når hverdagen bliver lidt hektisk – eller er det virkelig et begreb, der skal tages alvorligt?

Ja, stress skal ubetinget tages alvorligt, og rent faktisk kan man dø af stress. Man bruger diagnosen: Stress-Related Sudden Death (SRSD)  om patienter, der er døde af hjerteflimmer eller arytmier på grund af for højt arbejdspres.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til at man bliver syg.

Symptomerne på stress kan både være fysiske og psykiske.


Fysiske symptomer


Hjertebanken, hovedpine/migræne, svedeture, indre uro, ondt i maven, manglende appetit, nedsat immunforsvar, åndedrætsbesvær, spændinger i nakke og ryg, anspændthed, svimmelhed, brystsmerter, nedsat potens, hyppig vandladning, tics, forværring af kroniske sygdomme.


 
Psykiske symptomer

Træthed, ulyst, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humor, søvnløshed, uforklarlig angst, nervøsitet, aggressivitet, manglende sexlyst, lavt selvværd, følelsen af utilstrækkelighed.

Forskellige mennesker har forskellige stresstærskler og symptomer på stress, og derfor kræver det også forskellige indsatsområder for at imødegå tilstanden.
 


Forebyg stress


En grundlæggende god fysisk form er et godt fundament for de fleste sammen med en optimal ernæringstilstand skabt af de fødevarer, som opbygger kroppen.

Mentalt kan en coach hjælpe med til at den enkelte kan bevare overblikket og få prioriteret det, der fylder og få sat det i de rette perspektiver.

Der kan gøres meget for at imødegå stress hos en medarbejder – både på kort og langt sigt  - til gavn for både for sig selv og omgivelserne.
 

ASH 3.07.08

Sundtmenneske.dk     -     Rådhusvej 63     -     2920 Charlottenlund     -     e-mail: info@sundtmenneske.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel