YOGA OG ÅNDEDRÆTTET
I yoga træner man opmærksomt og hele tiden med koncentration på åndedræt og bevægelse.
Væk med spændinger
Man taler om spændinger i musklerne og i den måde, vi trækker vejret på. I vores normale åndedræt er vi imidlertid tilbøjelige til ikke at mærke uregelmæssigheder og ubevidste spændinger. Vi er vant til dem. I kroppens muskler og i åndedrættets rytme er de oplevelser lagret, som har sat sig spor i det underbevidste.
Spændte muskler og dårlig holdning påvirker vejrtrækningen negativt. Regelmæssig afslapning og god vejrtrækning kan reducere smerter, hovedpine og andre symptomer.
Det er en bevægeform, hvor man bevidst lader kroppen, åndedrættet og sindet deltage aktivt i øvelsen. Ved at fokusere på dette forenes krop, sind og åndedræt.
.
Nærvær
Samtidig træner man sig i at være nærværende i hvert eneste øjeblik; med andre ord - at være tilstede i nuet.
Der lægges megen vægt på at genlære sit medfødte naturlige åndedræt, idet åndedrættet via nervesystemet skaber forbindelse og kommunikation imellem krop og sind.
Find roen
En rolig og dyb vejrtrækning er betingelsen for at kunne finde ro i sindet og balance i kroppen.
Ved forbedret åndedræt forøges indtagelsen af ilt, og legemet opbygges med livskraft og livsenergi
CS 01.10.2008
Sæt dig som på ovenstående billede.
Luk først højre næsebor med tommelfingeren og ånd ind gennem venstre, helt ind, luk så for venstre med ringfingeren, åbn for højre og ånd ud, ånd ind igen gennem højre og ud af venstre. Ånd langsomt, dybt og lydløst, uden pause mellem runderne. Gentag 15 gange.






