MEDITATION
Der findes lige så mange meditationsformer, som der findes mennesker. Fælles for dem alle er, at de har fokus rettet indad: mod det indre menneske. De to nøgler der lukker os ind i kroppens og sindets indre verden er:
1. Opmærksomhed
2. Bevidsthed
Opmærksomhed
Grundstenen i meditation er at kunne sidde et roligt sted med lukkede øjne og føle sin indvendige krop.
Bevidsthed
Når din indvendige krop er klar over, at du er opmærksom – er du bevidst. Opmærksomheden bliver da til meditation.
Meditiationen
Når man mediterer “falder” man i meditation. På samme måde som når man “falder I staver”. At falde i meditation i stedet for at meditere er en naturlig, organisk og medfødt kropslig refleks. I den spontane meditation venter man ikke på, at det sker, man ønsker ikke engang, at det sker -Man mærker og er bevidst om, at det sker.
Ro og overskud
Meditation giver ro og mentalt overskud. Du får øget din koncentrationsevne og din lyst til at være i nuet. Du vil opleve en anderledes fokusering på små detaljer i hverdagen, få livsglæde i form af at opleve ting, som du ikke har oplevet før, samt få mentalt overskud til at tænke meget mere kreativt, end du tidligere har gjort.
Meditation er mental træning, der er et effektivt værktøj, der:
• Fjerner og forebygger stress
• Giver ro og mentalt overskud
• Forbedrer koncentration og fokusering
• Forøger effektivitet og kreativitet
• Forbedrer livskvalitet og giver energi






