Forhøjet kolesterol kan medføre hjerte-karsygdomme og bør tages alvorligt. Det er dog et relativt begreb, idet det skal ses i forhold til andre risikofaktorer.
Det gennemsnitlige kolesterol niveau for danskere ligger på ca. 5,2 mmol/L, og 20 % skønnes at have et kosteroltal på
6,5 mmol/L. Risikoen for udviklingen af livstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, fedme eller hjerte-karsygdomme
stiger, jo højere kolesteroltal man har.
Andre risikofaktorer for hjerte-karsygdomme kan være:
Alder, køn, arvelighed, forhøjet blodtryk, fedme, inaktivitet, sukkersyge og dårlig kost.
Der er lavet undersøgelser, der viser, at træning med moderat til hård intensitet, ca.30 min. 3-5 gange om ugen medfører et fald i risikoen for åreforkalkning og dermed forhjerte-karsygdomme.
En måling af dine kolesterolværdier kan du bl.a. få hos din læge. Måling af totalkolesterol kan foretages ved hjælp af en enkelt bloddråbe.






