INSULIN PÅ GODT OG ONDT
Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. En af hovedfunktionerne af hormonet er at regulere kroppens
cellers optagelse af sukker. Insulin er svært at administrere, fordi blodets glukosekoncentration bliver for lav, hvis ikke
glukose gives samtidigt. Det er derfor nødvendigt at overvåge blodsukkeret i forbindelse med brug af insulin. Problemer
kan medføre alvorlige forstyrrelser i blodsukkerbalancen og kan i yderste konsekvens føre til dødsfald.
- Fremmer optagelsen af glukose i leveren.
- Letter optagelsen af glukose og protein fra blodet og ind i muskelcellerne, der indgår i dannelsen af proteiner, hvorved bl.a. musklerne vil vokse.
- Fremmer transporten af fedt og særligt aminosyrer fra blodbanen ind i cellerne.
- Fremmer generelt omdannelsen af glukose til glykogen i cellerne (Glykogen er en form for "stivelse"). Det findes oplagret i leverceller (10% af leverens vægt) og muskelceller (1% af musklernes vægt), hvor det ligger klar som et omsætteligt brændstof, der let kan omdannes til glukose eller omdannes til energi via glykolysen. Desuden findes der små mængder af stoffet i visse hjerneceller.
Glykogen består af 50.000 sammensatte glukosemolekyler.
Insulins bivirkninger:
Langtidsvirkningerne af en insulinbehandling er helt ukendte. Men med udgangspunkt i teoretiske overvejelser er det sandsynligt, at de store sukkermængder kan føre til en øget glykolysering af proteiner, hvilket formodes at være blandt årsagerne til den meget øgede forekomst af åreforkalkning hos sukkersygepatienter. Åreforkalkning medfører nedsat gennemblødning i en lang række organer, og kan bl.a. give hjertesygdom, forringet syn og vanskeligt helende sår på arme og ben
NB: Insulin er det eneste hormon, der kan sænke blodsukkerniveauet. Produktionen af insulin er primært styret af blodsukkerniveauet - når blodsukkeret stiger, øges produktionen af insulin. Klik her for at læse mere om blodsukker!
