Læs her hvor vigtigt det er at holde sit blodsukker stabilt

Hjernen

Hjernen kan kun optage glukose (Glukose er en slags sukker, der dannes, når kroppen fordøjer kulhydrater (sukker og stivelse)) nok til et par minutter. Glukose er kroppens vigtigste brændstof til den energi, den har behov for. Når der ikke er insulin til stede, eller når kroppen ikke er i stand til at udnytte den tilstedeværende insulin tilstrækkelig effektivt, stiger glukoseniveauet (eller blodsukker- niveauet). Høje blodglukoseniveauer kan føre til problemer både på kort og på langt sigt. For at opretholde et konstant indre miljø i cellerne er det vigtigt, at blodsukkeret ikke svinger for meget.

Hjernecellerne kan kun fungere, hvis ens blodsukkerniveau er på ca.3,3-5,5 mmol/L før måltider. (Blodsukkeret bør bevæge sig i løbet af dagen, indenfor mellem 4-8 mmol/L). Hvis det falder ned til mindre end 2 mmol/L, besvimer man!!

Hukommelse, koncentration og indlæring

Et normalt blodsukkerniveau styrker hukommelse, koncentrationsevne, indlæring, humør og pirrelighed. Jo bedre blodsukker og insulin er reguleret, jo bedre vil hjernen kunne arbejde. Typen af kulhydrat, som indtages, er medvirkende til at fastlægge blodsukkerets niveau og stabilitet, hvilket er væsentligt, idet hjernen har behov for en jævn tilførsel af glukose fra fødevarer, som langsomt hæver blodsukkeret. Indimellem kan man give ekstra tilskud af glukose til at håndtere spidsbelastninger. Optimal hjernefunktion kræver imidlertid opretholdelse af "normale niveauer" af glukose i blodet. Alt for høje og alt for lave niveauer hæmmer de mentale funktioner.

Hjernen hos en voksen bruger i gennemsnit 100 g glukose i døgnet.

Fedtstoffernes betydning for kognitive evner (KOGNITION = psykisk proces der omfatter tænkning og erkendelse, det følelsesmæssige og det viljemæssige

Mættede fedtsyrer

Et højt indhold af mættet fedt i kosten svækker den kognitive præstation gennem påvirkning af hormonet insulin, idet indtagelse af en kost rig på mættet fedt indebærer en øget risiko for udvikling af insulin resistens. Endvidere viser undersøgelser på forsøgsdyr, at rotter, som har levet på en kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer i form af talg eller svinefedt, har en generelt nedsat kognitiv præstation, og jo flere mættede fedtsyrer, kosten indeholder, jo alvorligere svækkes hjerne og hukommelse.

Enkeltumættede fedtsyrer

Undersøgelser har vist, at olivenolie, rapsolie og andre enkeltumættede fedtsyrer mindsker hukommelsestab og svækkelse af åndsevnerne. En stor undersøgelse fra Italien viste, at forringelsen af kognitiv præstation - herunder indlæring, hukommelse og opmærksomhed - faldt eksponentielt med stigningen af enkeltumættede fedtsyrers energiindtag.

Flerumættede fedtsyrer

I litteraturen er det belyst, hvordan man diagnosticerer og afhjælper svær mangel på vitaminer og mineraler. Til gengæld fremgår det ikke entydigt, hvad der sker med kroppen mellem optimale indtag og helt lave indtag af vitaminer og mineraler. Undersøgelser konkluderer, at sådanne "marginale" indtag over en længere periode kan forudsagde mild mangel på det pågældende vitamin eller mineral. Kroppen lider ikke tydelig overlast, men er dårligere rustet til at modstå udvikling af velfærdssygdomme, og den kognitive præstation forringes. Vi anbefaler, at man supplerer sin daglige kost med 1-2 Omnimin.

Antioxidanters betydning for kognitive evner

Antioxidanter er kemiske forbindelser, der neutraliserer frie radikaler. Frie radikaler angriber cellernes fedtholdige membraner (hjernen består af 50% fedt, som gør den sårbar overfor lipidperoxidering), genetiske materiale (DNA), fremmer aldring og sygdom pga. celleskader. Alle væv og organer er udsat for angreb fra frie radikaler, men hjernen er det organ, som er mest sårbar over for sådanne angreb.

Studier dokumenterer yderligere en forbindelse imellem kognitiv præstation og indholdet af antioxidanter og lipoperoxider i blodet. Således viser studier en positiv korrelation mellem askorbinsyre, -tocopherol samt carotenider og kognitiv præstation.

Frugt og grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer - A, C og E - og andre mere kemiske forbindelser carotenoider, herunder beta-caroten, alfa-caroten, lycopen, lutein og zeoxodathin, phenoler og flavinoider. Der findes omkring 4000 antioxidanter i kraftigt farvet frugt og grøntsager.

Kilde: LeveLivet