Golf Fitness
Hvordan du bliver en stærkere og bedre golfspiller
Flere og flere spiller golf. Golf er for mennesker i alle aldre. Golf er en dejlig sportsgren, der giver mulighed for
at forene fysisk udfoldelse, mentaltræning, socialt samvær og naturoplevelser.
Mange golfspillere har problemer med ryg, skuldre og håndled. For at undgå skader og overbelastning er
det styrke- og udholdenhedstræning, der skal til.
Når man går ud og spiller golf de første gange, vil man bemærke, at man er øm i nogle muskler og sener man normalt ikke bruger. At spille golf en gang i mellem, kræver ikke så meget, men er du én af dem, der er bidt af en gal golfkølle, bør du overveje at få en god grundform inden du begynder på regelsmæssigt golfspil. Og har du allerede spillet i mange år - er det stadig ikke for sent for dig at forbedre din form.
For at få en god grundform til golfspillet, er det vigtigt, at du har en god:
- smidighed
- koordination
- muskelstyrke
- kondition
Vigtigt er, at du varmer op inden du starter med at træne - både fitness og golf - igen for at undgå akutte skader.
Da du laver mange rotationsøvelser, når du spiller, kræver det en stærk ryg og en stærk mave (kaldet; kropsstammen, stabilitetsmuskler og /eller core). Du kan træne kropstammen i alle træningskategorier; yoga, pilates, fitness og med boldøvelser - det vigtige er, at du finder en træningsform, som du holder af, så du har lyst til at blive ved med at træne. Til dig, der holder af variation, er der også mulighed for at kombinere træningsformerne.
I vores øvelsesbibliotek finder du rigtig mange gode enkeltøvelser i alle de træningsformer, som du kan bruge i din træning. Vi har også sammensat nogle gode og effektive træningsprogrammer, inddelt i begynder, let øvet og øvet.
Her ser du nogle gode eksempler på øvelser til øget styrke, smidighed, og koordination :
God træning;-)
CS 09.09. 2008











