
NY TREND - BØRNEFITNESS
Må min 12-årige søn dyrke fitness? Hvilken form for gymnastik må min datter dyrke?
Det er spørgsmål som flere og flere forældre stiller sig selv, lægen eller fitness-træneren.
I vores moderne tidsalder med fleksible arbejdstider og flere og flere single-forældre har familierne det bedst, når de har tid til hinanden og tid til at dyrke hinanden.
Flere og flere overvægtige børn
Dr. Michael Siewers, Sportslæge på Kiel Universitetet, beskæftiger sig bl.a. med børne- og
ungdomssport. Der er ekstremt mange børn i dag, der er overvægtige og har en meget dårlig kondition, men der er også flere og flere unge, der er ekstremt opmærksomme på deres vægt og udfordrer deres krop helt forkert m.h.t. sport.
Det, der mangler rigtig meget i hverdagen, er den naturlige motion, såsom at lege på vejen, cykle eller gå i skole og kravle i træer. Denne form for træning er aldersmæssigt opdelt på en helt naturlig måde.
Skolesport er med til at give børn et naturligt kendskab til deres krop og til sport. Børn lærer, at man har det godt og sjovt, når man dyrker sport. Desværre er der alt for lidt tid til sport i skolen. Undersøgelser viser, at med blot 2 timers skolesport om ugen kan man forbedre en 12-13 årigs kondition med 16% på bare 4 uger.
Imens politikerne diskuterer frem og tilbage om antallet af timer, der skal afsættes til sport i skolen, er fitnessklubberne blevet opmærksomme på, at børn og teenagere sagtens kan deltage i deres klubber sammen med forældrene.
Klubberne tilbyder børne-kurser sideløbende med kurser til voksne, og trænerne har special-uddannelser til at tage sig af børn i 12-16 års-alderen.
Boldspil, klatre- og koordinationsøvelser er ideelt til børn op til 8 år, hvor anbefalingen går på, at sportsformen skal være naturlig og sjov for børnene.
Børn mellem 8 – 14 år kan derimod sagtens prøve tennis, fodbold og svømning som udfordring. Derved opnår de hurtighed, koncentration og muskelkraft. Fra 14 års-alderen burde de unge udfordres med regelmæssig træning som muskel- og udholdenhedstræning og også med træning inden for bevægelighed..
Enhver form for sport er en investering i en sund livsstil og en problemfri fremtid. Hvis et barn allerede som helt ung kender til sjov med sport og kender følelsen af at bruge sine muskler og at svede, så vil han/hun altid have en naturlig glæde ved at motionere.
Disse kendte danske fitness-centre tilbyder børne-fitness: www.fitness.dk, www.well-come.dk, www.fitinfitness.dk
BS 20.08.08
Kilde: Magazin, Pflege und Schönheit. www.viviano.de





